Modstandens melankoli

Romanens fortæller springer primært mellem tre hovedpersoner, der hver især har forskellige perspektiver på den opløsningstilstand, der har ramt den mellemstore ungarske provinsby, de bor i. Fortællingens hjerte er det enfoldige avisbud János Valuska. Siden barnsben har han kedet sine bysbørn med sine eksalterede enetaler om universets orden og himmelrummets harmoni. I en uforglemmelig scene iscenesætter Valuska en solformørkelse på et værtshus med de berusede stamgæster i rollerne som sol, måne og jordklode.

Valuska er den eneste ven, som György Eszter, romanens anden hovedperson, har tilbage i verden. Modsat Valuska er Eszter intellektuel. Den tidligere musikskoledirektør har isoleret sig fra verdens kaos og helliget sig studiet af musikkens harmoniske orden. Den tredje hovedperson er Eszters fremmedgjorte hustru, Tünde, et manipulerende magtmenneske, som i det amokløbende kaos ser sit snit til at påtvinge omgivelserne sine egne, autoritære ordensidealer.