Emneord:

Solar

Theis Ørntoft

299 siderUdgivet: 2018

Lån på biblioteket

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., august 2025
Helle Eeg
cand.mag., 2025

Hovedforfatter

Helle Eeg
cand.mag., 2010

I 2018 debuterede Theis Ørntoft som romanforfatter med ”Solar”, der fortsætter det klimakritiske spor, ”Digte 2014” indledte. Romanen indledes med et oprids af de blågrønne algers historie: ”Den første livsform man kender til på Jorden, er de blågrønne alger. … blinde og uden selv at vide det indledte de noget der skulle blive afgørende for livet på planeten. De opfandt fotosyntesen. De høstede solens lys og udledte ilt … Sådan grundlagde de blågrønne alger mulighedsbetingelserne for det senere liv på Jorden … Uheldigvis var ilten som gift for algerne selv … og som art uddøde de derfor næsten.” (s. 5). Den lille fortælling om algerne, der grundlægger livet på jorden, for derefter at gå til i deres egen succes, kan næsten kun læses som en fabel over menneskenes tid på jorden.

”Nærmede jeg mig noget – eller flygtede jeg? Hvorfor gik jeg overhovedet? Hvorfor kørte jeg ikke bare i bil ned ad Hærvejen? Det ville være meget hurtigere. Mere … effektivt. Men så forsvandt hele meningen jo. Meningen, ja. Men hvad var meningen nu? Hvad end meningen var for noget, forsvandt den meget let, der skulle ikke andet til end en lang lige grusvej før meningen forsvandt som dug for solen. Jeg var forvirret ...”

”Solar”, s. 42-43.

Hovedkarakteren i ”Solar” er i hvert fald i frit fald. I romanens første del drager han ud på en vandring ned ad Hærvejen. En vej der igennem århundreder har været civilisationens færdselsåre fra Europa og op til Danmark. I dag er Hærvejen afløst af motorveje, flyvemaskiner, fragtskibe og toge, og vores samfund er pakket godt ind i civilisationens tåger. Og netop civilisationskritikken er et vigtigt omdrejningspunkt i ”Solar”, Ørntoft karakteriserer menneskets flugt fra naturen og ind i kulturen sådan her: ”Vi er nogle hjælpeløse teknologiske aber i gule refleksveste og med lys i cykelhjelmene. Vi kan ikke se forskel på den giftige og helbredende plante, men vi har en nærmest instinktiv fornemmelse af, hvordan den emoji, der smiler med lukkede øjne, er anderledes end den, der smiler med åbne” (Anna Raaby Ravn: Der er noget hjælpeløst og komplet forvirret over det senmoderne menneske. Dagbladet Information, 2018-03-23). Romanhovedpersonen Theis forsætter sin deroute ud af (fin)kulturen i et fitnesscenter, han træner, tager stoffer og kommer stille og roligt væk fra sit liv som digter på Nørrebro i København. Han flytter ind hos pædagogkæresten Nadja i Albertslund og overtager hendes ekskærestes playstation, han opsiger sin lejlighed og forsvinder i dagevis ind i det hypervoldelige spil ”Grand Theft Auto”. I romanens tredje del er opløsningen total, Nadja har slået op med Theis, og for sine sidste penge rejser han ned igennem Europa. Hans rejse ligner mere og mere computerspillets, efterhånden som voldsspiralen tager til. Som de blågrønne alger, der skabte deres egen undergang, bliver Theis symbolet på menneskets undergang

Theis Ørntoft

Theis Ørntoft debuterede i 2009 med den stilsikre og frække digtsamling ”Yeahsuiten”. I de efterfølgende udgivelser, ”Digte 2014” og debutromanen ”Solar” fra 2018, er det frække og ungdommelige imi...

Læs hele forfatterportrættet