- Felix Rothsteincand.mag., oktober 2020
Intro
”Brudlinier” fra 1967 blev Tove Meyers sidste digtsamling og sammen med den foregående ”Havoffer” står den som forfatterskabets mest originale bog. Fra bogens første ”Sommersansninger” med deres stilfærdige synæstesi – både ”skylydløs” og ”gennemlyst af lyd” – til den tungtvejende digtsuite ”Du –”, der afslutter samlingen, præsenterer Tove Meyer digte, ”hvor der næsten ikke er noget fedt tilbage, men kun indsigt, sansning, erfaring,” som Asger Schnack formulerer det (Asger Schnack: Efterord til 'Skygger paa Jorden'. Gladiator, 2017. s. 107). Her taler ordene gennem titlens linjebrud, og med små billedforskydninger bliver naturen både ting og sindbilleder.

Tove Meyer
Tove Meyer er en markant, men ofte overset, skikkelse i moderne dansk lyrik. Hendes smalle forfatterskab – kun seks digtsamlinger på mere end 30 år – rummer kosmiske følelser og store erkendelser i...