Tusindvis af danskere udvandrede i 1800-tallet fra Danmark til Amerika drevet af drømmen om et bedre liv. I Jesper Bugge Kolds roman ”Hvor rejsen ender” fra 2026 møder vi en sådan familie, der er rejst fra Fyn til prærien i Nebraska. Bogen er tredje bind i en romanserie, der startede med ”Hvor vinden vender” (2024) og ”Hvor ilden brænder” (2025). Romanen kan dog også læses som en selvstændig fortælling.
”Hvor rejsen ender” tager sin begyndelse i 1888. Enken Johanne med de danske aner bor på en gård i Midtvesten og skal endelig giftes for anden gang med Anders. De har i flere år ventet på, at Johannes førstefødte, Anton, skulle blive færdig på præsteseminariet, så han ville kunne forestå vielsen. Men det viser sig hurtigt, at Antons tro er af en mere streng karakter end Johannes, og det vil de kommende år skabe strid i en familie, der også rammes af dødsfald som følge af slangebid, en anden søn der rejser væk uden at se sig tilbage og en plejedatter, der drager ud for at finde sit biologiske ophav.
Samtidig kæmper Johanne med spekulationer om, hvem der skal overtage slægtsgården og bekymringer om Anton og den frygtelige hemmelighed, de to deler, og som måske er årsag til Antons syn på tro og tilgivelse. Romanen er i fire dele og bevæger sig kronologisk frem. Fortællingen er skrevet som en tredjepersonsfortælling med indre synsvinkel, som skifter mellem de centrale figurer og giver læseren indblik i deres refleksioner og følelser.
”Karens død har fået dem til at glemme deres skærmydsler; der er andre og større ting i livet. En af dem er også gårdens fremtid. Hvis den har en fremtid? Der er nok at tænke på, men hun deler ikke det hele med Anders. Heller ikke hemmeligheden, der er større end noget andet: mordet på Bertel Thomsen.”
Hvor rejsen ender, s. 135.
Bogen skildrer en tilværelse på den amerikanske prærie i 1800-tallet. Det er samtidig en fortælling om de udfordringer i familielivet, der opstår, når de store børn går deres egne veje, og en historie om mod, familiebånd og kærlighed. Som da Johanne i slutningen af sit liv erkender, at gårdens fremtid ikke er det væsentlige: ”I det øjeblik går noget op for hende. En sandhed, hun ikke har haft øje for (…) Den egentlige arv er slet ikke slægtsgården. Hendes arv er menneskene, ikke jorden” (s. 327). En væsentlig tematik i romanen er også fortrydelse og skyld: ”Der er så meget, hun burde have gjort anderledes. Mordet på Bertel Thomsen ødelagde Anton. Hun så ved selvsyn, hvad skyld kan gøre ved et menneske.” (s. 317).
Jesper Bugge Kold
Hvordan reagerer mennesket, når det befinder sig i en undtagelsestilstand? Det er en af de ting, Jesper Bugge Kold undersøger i sine bøger. Den danske forfatter er især kendt for sine underholdende