- Anne Vindumcand.mag., juli 2026
- Martin Ravnjournalist, 2022
Intro
Den midaldrende Arvid Jansen er fortæller i Per Pettersons roman “I kjølvannet” fra 2000 (“I kølvandet”, 2001). Han var ligeledes hovedperson i “Aske i munden, sand i skoen” og “Ekkoland” og biperson i “Det er okay med mig”. I romanens åbningsscene står Arvid Jansen en morgen og banker hovedet ind i ruden til den boghandel, hvor han har været ansat nogle år tidligere. Han er mørbanket efter en druktur, som tilsyneladende har varet i evigheder. Han har brækket et ribben og knækket sine briller, og han kan ikke huske, hvad der er sket. Resten af romanen udspiller sig i den efterfølgende tid, hvor Arvid Jansen famlende forsøger at få sit liv på ret køl i foråret 1996.
“I kølvandet” er delvist en forfaldsroman. I de mange tilbageblik hører vi om Arvid Jansens eksistentielle dødvande efter katastrofen, som hans indbyggede selvdestruktivitet kun gør værre. Hovedpersonens selvdestruktivitet minder om Tom Kristensens Ole Jastrau-figur i “Hærværk”. Men “I kølvandet” er også en roman om håb. Åbenbart kan kærligheden finde vej selv til betonforstæder til Oslo, og hvem er den mystiske kvinde, der tilsyneladende altid våger om natten i blokken overfor Arvid Jansens?

Per Petterson
Norske Per Petterson folder stille og stærkt indre dramaer ud. Relationen mellem forældre og sønner fremskrives med en udtalt sensibilitet, og det familiære og nære...
