- Anne Vindumcand.mag., juli 2026
- Martin Ravnjournalist, 2022
Intro
I 2018 udgav Per Petterson endnu en Arvid Jansen-roman, ”Menn i min situasjon” (”Mænd i min situation”, 2018). Arvid er blevet skilt fra sin kone Turid, og deres tre døtre vil ikke se ham længere. Ved romanens åbning er det et år siden, Turid forlod ham, og to år siden, hans forældre og brødre døde i en ulykke. Han bor alene og dulmer ensomheden med næsten rutineprægede byture i Oslos natteliv, hvor reglen er, at han går med en kvinde hjem.
Romanen skildrer spændet mellem afgrundsdyb sorg og selvopholdelsesdrift, og hvor svært det kan være at åbne sig for et andet menneske, når man er blevet såret. Det er lettere for den selvbevidste Arvid at trække sig tilbage til isolationen med en overfladisk begrundelse end at begynde på en ny relation. En kvinde, der kan gennemskue ham, er hans omsorgsfulde nabo Fru Jondal, og hans forsøg på at holde livet på afstand afvises blankt af hendes kærlige insisteren. I en central scene med netop fru Jondal konstaterer Arvid, at han ikke er ensom, men forladt, og man forstår, at denne følelse har fulgt ham hele livet.
Midt i al tristessen er der en række muntre scener, og Arvid Jansens næsten Charlie Chaplin-agtige figur gør romanen både sjov og opmuntrende. Der er en tæt forbindelse mellem ”Mænd i min situation” og ”I kølvandet”, da Arvid Jansens livssituation ligner hinanden og ved den måde, skibskatastrofen ligger og ulmer i begge romaner.

Per Petterson
Norske Per Petterson folder stille og stærkt indre dramaer ud. Relationen mellem forældre og sønner fremskrives med en udtalt sensibilitet, og det familiære og nære...