Emneord:

Gartneren og Døden

234 siderUdgivet: 2025

Hovedforfatter

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, juli 2026

”Gradinaryat i smartta”, 2024 (”Gartneren og Døden”, 2025) er en roman, der tager afsæt i tiden før, under og efter forfatterens egen fars død. Faren har gennem hele sit liv været en passioneret gartner, og selv da kroppen rammes af kræft og han er svækket af sygdom, fortsætter han med at dyrke sin have. Haven er et symbol på selve livet og menneskets eksistens. Vi skaber, elsker og bygger op, selvom vi ved, at livet er forgængeligt. Hvor haven for faren er et sted, han kan holde fast i livet, er romanen det sted, hvor sønnen gennem skriften holder sin far i live.

Gennem korte kapitler, der er sat sammen af erindringsglimt, personlige minder og filosofiske refleksioner forsøger fortælleren både op til og efter farens død at holde fast i ham. ”Min far er død og min far er ved at dø er to fuldstændigt forskellige sætninger. Den første er et faktum, en konklusion, den anden er en roman. En lang historie med vekslen mellem håb og fortvivlelse, der gensidigt nærer og lutrer hinanden”, skriver han (s. 90). Samtidig giver fortællerens små historier om familiens slægt den døende og sidenhen afdøde far en plads i et kredsløb, hvilket også er en måde at forevige ham på.

Genremæssigt er ”Gartneren og Døden” svær at placere, hvilket fortælleren også selv reflekterer over: ”Måske er den en genre i sig selv, eller den samler alle de øvrige under sig. En elegisk roman, erindringsroman eller en haveroman. Det kommer ud på ét for sorgens botanik.” (s. 224).

”Om aftenen besluttede min datter og jeg at lave et stamtræ. Det menneske, som rummede alle slægtens døde og levende, var netop gået bort. Og det virkede næsten umuligt at gennemføre. Men jeg må indrømme, at der var en trøst i det. At anbringe sig selv og afdøde i slægtens forgreninger, i denne krone af grene og kviste, det fik døden til at virke mere naturlig, det gav forklaring og trøst, ja lige præcis: forklaring og trøst. Træet var levende, selvom der hang så mange døde på dets grene.”

Gartneren og Døden, s. 114.

Faderens ord og mantra: ”Tag det roligt” går igen gennem romanen. Det er et udtryk for hans karakter og livssyn. Han accepterer sygdommen, og at livet går sin gang, på samme måde som en gartner også må acceptere årstidernes skiften. Døden er ikke en fjende, der kan bekæmpes, den er en forudsætning i livet og i naturens kredsløb. Selve det at skrive står i kontrast til den følelsesmæssige og eksistentielle uro, der eksisterer i fortælleren, der er ved at miste sin far. Det er ikke en løsning på sorgen, men det er en trøst og en måde at være i verden på.

Georgi Gospodinov

Georgi Gospodinov er en markant stemme i europæisk samtidslitteratur. Han er født i Bulgarien i 1968, og hans værker er forankret i de kollektive erfaringer, der knytter sig til landets postkommunistiske historie.

Læs hele forfatterportrættet