- Andreas Tonnesencand.mag., oktober 2026
Intro
Med ”Olavs hus” fra 2026 har Kim Leine sat gang i endnu en trilogi, hvor forfatteren på ny evner at kombinere historisk research og indsigt med fabulerende fortællerglæde. Fokus er som tidligere det autofiktive felt - nemlig forfatterens egen familie. Det hele starter spektakulært omkring år 1900, hvor en af den nye tids frigjorte og handlekraftige kvinder som en anden deus ex machina styrter ned med en luftballon i de norske fjelde, midt i den isolerede verden, hvor Kim Leines oldemor Margit bor. Dermed støder to virkeligheder og grundkræfter sammen. En fattig, traditionsbunden og religiøs norsk virkelighed, overfor en ubunden og frigjort livsførelse. Det er derfor trilogiens titel er Kors og kød. For disse modsatrettede kræfter bliver definerende for alle de tre slægtled, som romanen følger.
Undervejs i denne udrulning i tre dele af familiens slægtshistorie fletter fortælleren Kim Leine sig selv ind i et nutidigt spor, der bringer læseren tæt på selve romanprojektet og forfatterens refleksioner over sine familiære relationer.

Kim Leine
Det er barske og usminkede historier, den norskfødte forfatter Kim Leine skriver frem i sine værker. Fra debutens selvbiografiske historie til den historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden” kr...
