- Ester Skibsted Holmcand.mag., 2013
Intro
Flauberts nok mest berømte værk ”Madame Bovary” fra 1857 (”Madame Bovary” 2012) fortæller historien om den naive bondedatter Emma, der drømmer om at finde den kærlighed, hun kender fra romanerne. Da faderens unge læge Charles Bovary anmoder om hendes hånd i ægteskab, tror hun, at lykken er gjort, men livet som lægefrue lever langt fra op til hendes forventninger om et liv i lidenskab og luksus. Hun føler sig hurtigt kvalt i ægteskabet med den godmodige, men gudsjammerligt kedelige og middelmådige Charles, der lidt for let lader sig tromle af både hustruen og sin dominerende mor. Uanset hvor meget Emma prøver at iscenesætte ham, bliver Charles aldrig den romanhelt, hun søger.

Gustave Flaubert
Den franske forfatter Gustave Flaubert hører ubestridt til blandt alle tiders litterære verdenselite. Med sin indtrængende og detaljerige realistiske stil og dybe forståelse for menneskelivets skuf...
