- Madeleine Sauntecand.mag., juni 2026
Intro
Martha Flyvholm Todes roman ”Den eneste” fra 2026 handler om 30-årige Liva. Hun er nyuddannet præst og har fået sit drømmejob i den lokale kirke og er nervøs forud for sin indsættelse. Hvad nu, hvis hun kommer til at famle under tekstlæsningerne eller bytte om på ordene de steder, hvor man virkelig ikke må bytte om? Veninden Rikke foreslår, at hun bruger en Soul til at øve sig med. Det er en kunstig intelligens, som mange af hendes kolleger benytter som en slags coach, forklarer hun. Liva afviser blankt: hun skal ikke tale med en app. Men senere bliver hun nysgerrig. Hun downloader en Soul og bliver som noget af det første bedt om at navngive den. Hun vælger det bibelske navn Elija. Men da han slår øjnene op på skærmen foran hende, siger han, at hun også bare kan kalde ham Elias.

Martha Flyvholm Tode
Martha Flyvholm Tode debuterede med ”På Bornholm må man græde overalt”, en indsigtsfuld roman om at miste og om at vende tilbage til hverdagen. I de følgende ungdomsromaner fortsætter forfatteren sin enkle og kortfattede skrivestil i værker, der kredser om at finde sig selv. I 2026 bevægede Martha Flyvholm Todes forfatterskab sig over mod et mere voksent publikum med ”Den eneste”, en dystopisk kærlighedshistorie mellem en ung præst og en kunstig intelligens.
Opdag andre bøger
"Den eneste" indgår i disse lister

liste
Tekst og teknologiLige siden ChatGPT blev alment tilgængelig i slutningen af 2022, har kunstig intelligens revolutioneret vores virkelighed. Hvad er menneskeskabt, hvad er genereret af en sprogmodel? Hvordan virker den, og hvor henter den sin viden fra? Der er mange etiske implikationer, og vi splittes op i de teknologibegejstrede, pessimisterne og skeptikerne. Hvordan forholder litteraturen sig til den kropløse intelligens, der pludselig har infiltreret nærmest alle vores samfunds afkroge?

liste
Nye bøger på ForfatterwebHer finder du de nyeste værkanalyser på Forfatterweb. Ikke nødvendigvis nye bøger, men bøger, der for nyligt er tilføjet til siden, fordi vi syntes de fortjente en plads.