- Morten Jørsumjournalist, februar 2024
- Morten Jørsumjournalist, 2009
Intro
Handling er der ikke meget af i Madame Nielsens udsyrede roman ”The Monster” fra 2018, så den kan kort opsummeres således: En ung europæer kommer til New York vinteren 1993. Med sig har han 150 dollar, en rygsæk og det tøj, han har på. Det eneste, vi ved om hans fortid, er, at han har været musiker og tilsyneladende medvirket til Sovjetunionens sammenbrud via sin musik. Nu har han en vag forestilling om at skulle skabe revolution i USA. Han opsøger hver dag performanceteatret The Wooster Group, hvor han drømmer om at blive den nye Willem Dafoe (eller Jesus faktisk). Og hver nat tilbringer han i en mareridtsagtig lejlighed, hvor to fuldstændig ens, blonderede mandlige tvillinger spænder ham fast i Warhols elektriske stol for at kneppe ham på skift, alt imens et tv i loftet genspiller sekvensen, hvor Robert Kennedy bliver skudt.

Madame Nielsen / Claus Beck-Nielsen / Helge Bille / Das Beckwerk
Forfatter, dramatiker, musiker, instruktør og skuespiller er nogle af de mærkater, man kan sætte på performancekunstner og litterær provokatør Claus Beck Nielsen. Hans værker bærer præg af nytænkni...
