Lån på biblioteket

Hvor mælkebøtter gror

Trisse Gejl

8 t., 14 min.Udgivet: 1995

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., 2016
Hovedforfatter
  • Mette Marie Zacher Sørensen
    cand.mag., 2008

Intro

Trisse Gejls debutroman ”Hvor mælkebøtter gror” fra 1995 er en voldsom og realistisk fortælling om det at rejse, ungdommens møde med en benhård social virkelighed og farlig forelskelse. Vi følger Johanne og veninden Caroline, der efter gymnasiet har taget en rygsæk på og er draget på rejse rundt i Europa. De har arbejdet på frugtplantager i Syden, men da det bliver vinter, slår de sig ned i et råt London og må tage de rengøringsjobs, de kan få. Scenen er sat i slutfirserne, og de to veninder bliver hurtigt en del af det lokale BZ miljø. De flytter ind i en gammel fornem ambassade sammen med en gruppe af flippere, punkere og narkomaner. Her møder Johanne smukke Gary, som hun smaskforelsker sig i, men hans fortid med Jehovas Vidner, racistiske overgreb fordi han er sort og efterfølgende selvmordsforsøg, har givet ham en forstyrret og dæmonisk psyke, der får ham til at gå amok i anfald, hvor han slår og skærer i sig selv. Efter cirka et halvt år med syretrips og en psykisk syg Gary bliver det dog for meget for hende, og de to veninder rejser videre.

”- Hvad er der sket? - Det sædvanlige - Kan du forlade ham? - Jeg kan prøve - Hvorfor får du ham ikke indlagt? Du kan sgu ikke hjælpe ham alene. Nogen gange tror jeg han er ravende sindssyg, sukkede hun. - Det er han også nogen gange, svarede jeg.”

"Hvor mælkebøtter gror", s. 208.

I et metaformættet og konstaterende sprog beskriver jegfortælleren Johanne sine oplevelser. Udover jegfortællerens beskrivelser er der kursiverede sekvenser, hvor en 3. persons-fortæller giver et indblik i Garys tanker. De to forskellige stemmer formår samlet set at fremstille paletten af følelser på nuanceret vis, fordi man får beskrevet konflikter og følelser fra hver af de involveredes synsvinkel. Den samlede fremstilling har en tvetydighed, fordi der balanceres mellem urealistiske momenter og nøgtern virkelighed. Johanne prøver for eksempel LSD for første gang og tror, hun er en havfrue: ”Jeg kiggede op mod det grønne gardin, der bølgede let i trækken fra vinduet. Mod mig kom det smukkeste sejlskib bygget i træ med tusinde master og sejl.” (s. 78). Det er naturligvis urealistisk, at der pludselig sejler et skib ind i huset, men det sker jo virkelig i hendes hoved. Det er psykologisk realistisk. På samme måde forholder det sig i beskrivelsen af Garys neuroser, fordi helt fordrejede opfattelser af virkeligheden kan være den skære virkelighed for en psykisk syg person. Historien svinger – på trods af sin klare realisme – mellem virkelighed og uvirkelighed.

Man bliver som læser konfronteret med et valg. Hvornår er et kærlighedsliv for udslettende, og hvornår skal man blive og kæmpe? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Denne type spørgsmål kan også stilles i et bredere perspektiv, fordi den realistiske beskrivelse af den unge underklasse i England, der er fuld af fortabte og dopede typer, konfronterer samtidens politiske system i England.

Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord. Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05 Mailrådgivning og Chatrådgivning. For at se åbningstider og for at skrive, gå ind på www.livslinien.dk

Trisse Gejl

Trisse Gejl har vundet anmeldernes hjerter med sine følsomme og velskrevne romaner, der ofte er skabt på baggrund af personlige oplevelser. Hun skriver om ungdommens svære valg og om oplevelser med...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger