Emneord:

Hot Milk

303 siderUdgivet: 2025

Hovedforfatter

Andreas Eckhardt Læssøe
cand.mag., september 2026

Deborah Levys roman ”Hot milk” (2016) har samme titel på dansk og engelsk. Det er Levys sjette roman, og sammen med den foregående ”Swimming Home” (2011) var den med til at sikre hende et internationalt gennembrud, idet begge blev shortlistet til Booker-prisen.

Romanen handler om en mor og en datter, og hvordan et tæt og tillidsfuldt forhold også kan vokse sig til noget andet og mere giftigt. Sofia er 25, og arbejder på en café, hvor hun også sover i baglokalet. Hendes ph.d.-projekt som antropolog er strandet, og hun føler sig bundet til sin mor, Rose, fordi hun sidder i kørestol. Moren har taget et lån i sin lejlighed, for at de sammen kan rejse til Andalusien i det sydlige Spanien. Ikke på ferie, men for at opsøge den mystiske læge Dr. Gomez. Måske kan han kurere hende, men Sofia mistænker ham for at være en kvaksalver. I Spanien er der en hund i lænker, der bliver ved med at gø, der er en nådesløs sol, og havet er fyldt med giftige brandmænd. Medusa, hedder de på spansk, og myten om kvinden med giftslanger som hår bliver et spejlbillede for den ensomme kvinde. Og så er der Ingrid, den høje, stærke og tyske syerske, som Sofia bliver besat af.

”Det var sent på eftermiddagen, og stranden var tom. Jeg vadede ud i det lune, glinsende hav, for en gangs skyld ikke fuld af luftmadrasser og plastikbåde. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville svømme til Nordafrika der kunne skimtes som et svagt omrids i horisonten. At sætte ud mod et helt andet land, det var min metode til at svømme crawl i længere stræk, at satse på en umulig destination.”

”Hot milk”, s. 105.

Sofia rejser til Grækenland for at besøge sin far, som aldrig har været meget til stede i hendes liv, og som nu bor med en yngre kone og deres lille barn. Athen føles som en ødelagt by, både med alle ruinerne og det allestedsnærværende økonomiske kollaps. Sofias kuldsejlede ph.d.-projekt handler om hukommelse, og i det hele taget føler hun sig fanget i fortiden, også sine forældres fortid.

Deborah Levy skriver med stor indlevelse i denne yngre kvindes indre liv. Hendes omgivelser fungerer som litterære spejle for hendes søgende selv, og det hele er meget overbevisende og troværdigt. I Levys hænder bliver denne simple historie til et portræt af en kvinde, der skal bryde fri af de snærende bånd, som hendes klaustrofobiske relation til hendes mor udgør. Før det kan hun end ikke forsøge at finde sig selv. Romanen ender ikke med en fuldendelse af noget, men snarere en opløsning, som også kan læses som en frigørelse.

Deborah Levy

Den sydafrikansk-britiske forfatter Deborah Levy skriver sig i sine erindringsbøger op imod kvindelivets etablerede narrativer. Da det var tanken, at hun skulle sænke farten og hendes liv være faldet...

Læs hele forfatterportrættet