
Deborah Levy
- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., september 2026
- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., februar 2023
Intro
Den sydafrikansk-britiske forfatter Deborah Levy skriver sig i sine erindringsbøger op imod kvindelivets etablerede narrativer. Da det var tanken, at hun skulle sænke farten og hendes liv være faldet på plads omkring hende, blev hun skilt, og hendes liv blev hurtigt mere og mere kaotisk. Hun skulle starte forfra med at lave et hjem til sig selv og sine døtre og med at få forfattergerningen til at fungere oven i det hele. Det er udgangspunktet for hendes bøger, der tager erindringsgenren op på ny, og tager den helt tæt på nutiden, hvor der ikke er den samme tryghed, som med den lange tidsafstand.
Deborah Levy er født i Sydafrika 6. august 1959. Som man kan læse om i første bind af hendes erindringsværker, ”Ting jeg ikke vil vide”, tilbragte hun de første år af sit liv der, mens Apartheid stod på. Hendes forældre, der begge var hvide, støttede ikke apartheidstyret, og hendes far var medlem af African National Congress (ANC). Han blev fængslet for offentligt at ytre modstand mod Apartheid, og da han blev løsladt i 1968, flygtede familien til England. Således gik de fra at tilhøre en øvre middelklasse til at bo i et fattigt arbejderkvarter, og Levy skriver om at begynde at drømme om forfatterlivet som en flugt fra den triste omverden.

Født:
6. august 1959, Johannesburg, Sydafrika.
Uddannelse:
Dartington College of Arts, 1981.
Debut:
Beautiful Mutants. Viking, 1989. Roman.
Litteraturpriser:
Prix Femina, 2020.
Seneste danske udgivelse:
Mit år i Paris med Gertrude Stein. Vinter Forlag, 2026. (My Year in Paris With Gertrude Stein). Oversat af Juliane Wammen.
Inspiration:
Simone de Beauvoir, Marguerite Duras, Virginia Woolf.
Levy studerede på kunstskolen Dartington College of Arts, hvor hun udover prosa også begyndte at skrive dramatik. Efter hun dimitterede fra Dartington i 1981, skrev hun en række teaterstykker. Heriblandt ”Pax” og ”Heresies” til Royal Shakespeare Company, og en række andre som senere blev udgivet samlet i udgivelsen ”Levy: Plays 1” (2000).
Debutromanen ”Beautiful Mutants” udkom i 1989, og siden har hun udgivet en lang række romaner og noveller og en enkelt digtsamling. Romanerne ”Swimming Home” (2013) og ”Hot Milk” (2016) var begge shortlistet til den prestigiøse Bookerpris. I 2012 udgav hun første bind i sin erindringstrilogi, som tæller ”Ting jeg ikke vil vide”, ”Livets omkostninger” og ”Real Estate”, og den samlede trilogi har indbragt hende den franske litteraturpris Prix Femina, der hvert år uddeles af en rent kvindelig jury.
”Det forår, hvor livet var meget svært, og jeg lå i krig med min skæbne og simpelthen ikke kunne se nogen udvej, græd jeg åbenbart mest på togstationers rulletrapper. At køre ned ad dem var fint, men der var noget ved det at stå stille og blive båret opad, som udløste det. Tilsyneladende ud af det blå begyndte tårerne at strømme, og når jeg nåede helt op og mærkede vinden komme susende, måtte jeg anstrenge mig for ikke at hulke højt.”
I trilogien skriver hun om et liv, der ikke slutter, når man som kvinde når sine 50’ere, men snarere starter på ny. For hende med en livskrise og en skilsmisse, som betød, at hun måtte begynde forfra med at lave et hjem til sine døtre, samtidig med at hendes egen mor døde. Det er med disse erindringsromaner, hun fik et stort folkeligt gennembrud, som også blev internationalt. I dag bor Levy, som har to voksne døtre, i det nordlige London.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Hot Milk
Deborah Levys roman ”Hot milk” (2016) har samme titel på dansk og engelsk. Det er Levys sjette roman, og sammen med den foregående ”Swimming Home” (2011) var den med til at sikre hende et internationalt gennembrud..
Læs mere om bogen - Ting jeg ikke vil vide
”Things I Don’t Want to Know” fra 2013 (”Ting jeg ikke vil vide”, 2022) er første del i Deborah Levys erindringstrilogi, som hun selv kalder for en levende selvbiografi. Her i første bind er den gr...
Læs mere om bogen - Livets omkostninger
I 2018 udkom Deborah Levys ”The Cost of Living” (”Livets omkostninger”, 2022), og her er vi tilbage med den lettere fiktionaliserede udgave af Deborah Levy selv...
Læs mere om bogen - Fast ejendom
I Deborah Levys ”Real Estate” (2021, ”Fast ejendom”, 2025) får vi afrundingen på erindringstrilogien. Den samler tråden op, nogle år efter der, hvor ”Livets omkostninger” slap dem, og den fiktionaliserede udgave af Levy er ved at nærme sig de 60.
Læs mere om bogen - Mit år i Paris med Gertrude Stein
På mange måder samler Deborah Levys ”My Year in Paris With Gertrude Stein” (2026, ”Mit år i Paris med Gertrude Stein”, 2026) op, der hvor erindringstrilogien sluttede.
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Deborah Levy
Vinter Forlag, 2022. (Things I Don’t Want to Know, 2012). Oversat af Birgitte Steffen Nielsen.
Deborah Levy
Vinter Forlag, 2022. (The Cost of Living, 2018). Oversat af Birgitte Steffen Nielsen.
Deborah Levy
Vinter Forlag, 2023. (Real estate, 2021). Oversat af Juliane Wammen.
Deborah Levy
Vinter Forlag, 2024. (August blue, 2023). Oversat af Niels Lyngsø.
Deborah Levy
Vinter Forlag, 2025. (Hot Milk, 2016). Oversat af Juliane Wammen.
Deborah Levy
Vinter Forlag, 2026. ("My year in Paris with Gertrude Stein", 2026). Oversat af Juliane Wammen.
Essays
Deborah Levy
Vinter Forlag, 2024. (The Position of Spoons, 2024). Oversat af Juliane Wammen.
Om forfatterskabet
Interview i forbindelse med optræden i Danmark
Kilder citeret i portrættet
”Verden er ikke arrangeret til fordel for kvinder og børn, is i…
Birgitte Kjær
Politiken, 2022-09-03.




