”Min far banker Mulvad let på panden med sin kno. Klonk, klonk! Det lyder, som når man slår på et rør af cement. Mulvad stirrer stift frem for sig. Få ham gjort levende igen, siger jeg. Lige nu! Ali piller sølv-papir af et påskeæg og putter det i munden.”
”Ali Zongo – hønen eller ægget?”, s. 48.
Inden rumskibet bliver repareret, er der imidlertid masser af tid til at lave rav i den. Ali, som inderst inde er et både sødt og sympatisk rumvæsen, kommer nemlig altid galt af sted, og ham og Kurt, som hurtigt bliver Alis allierede, bruger det meste af deres tid på at rydde op og gøre ting godt igen efter Alis ulykker.
I ”Øgler i mosen” morfer Ali sig f.eks. om til en flyveøgle, så han kan være med til at lege med Kurts nye Spitfire modelfly. Men det er selvfølgelig ikke så god en idé at flyve rundt i offentligheden, når det helst skal være en hemmelighed, at man eksisterer, og yderligere dumt, når naboen er en skydegal mand, der ikke er bange for at finde jagtgeværet frem. I det hele taget er Alis særlige alien-evner ofte problematiske, eftersom han sjældent bruger dem med omtanke. Derfor ender førnævnte nabo som en stenstøtte og han selv som Påskeharen i ”Hønen eller ægget”, og derfor bliver Kurts skolelærer fru Lund forvandlet til en dommedagsmissionerende og ofte ”gakkelak” gammel dame i ”Helt gakkelak”.
Det er både med sorg og lettelse, at Kurt og hans familie må sige farvel til Ali, der i bog 8 endelig kan vende tilbage til Zongo i sit nylavede rumskib, mens han forvandler Kurts fars majsmarker til et hav af popcorn.
Ali Zongo-bøgerne er sjove og muntre, og navnlig Alis hjemmelavede bemærkninger og ordsprog får det til at kilde i smilebåndene: ”Koks i kysen”, ”det være nemt som en pære”, ”Ali være stille som en musling” osv. Thomas Balles gakkede tegninger passer godt til både stemning og genre.
