I "Invitationen" lever Ari og Joni alene sammen i en lejlighed. Deres forældre er væk, og de må stjæle for at få mad. En dag får Joni foræret spillet "Kepler62" af en fremmed kvinde. Da brødrene gennemfører spillet, får de mulighed for at blive fjernet fra lejligheden - men hvor ender de? Og vil deres redningsfolk overhovedet dem noget godt? I "Nedtællingen" bor Marie og to tjenestefolk i et stort hus. Marie er datter af en våbenudvikler og er meget ensom. Hun betaler for at få andre til at gennemføre spillet "Kepler62", og da sidste bane er nået, bliver hun tilbudt at blive en del af gruppen af opdagelsesrejsende børn, der skal sendes ud i rummet for at finde et nyt sted at bo. På det hemmelige militæranlæg møder Marie Ari og Joni, og hun opdager, at der er flere hemmeligheder, og at disse hemmeligheder kan være dødsensfarlige.
Den finsk-norske roman Kepler 62: Kutsu af Timo Parvela, Bjørn Sortland og Pasi Pitkänen (ill.). Kepler62: invitationen (2021), er årets bog til Morgengry unge, Nordisk Litteraturuges højtlæsningsstund for unge.
Kilde