I 2022 udkom Knud Brix’ første roman, den autofiktive ”Febertræet”. Romanen er en rejseberetning, hvori Brix både opsøger en liberisk krigsforbryder og konfronterer sine egne indre dæmoner. Brix’ fascination af Afrika er afsæt for en journalistisk opdagelsesrejse, der samtidig er en flugt fra de trygge, men snærende rammer i det velbjergede Leverpostejsdanmark.
Afrikarejsens ærinde er i første omgang journalistisk. Brix rejser til Liberia for at lave en radiodokumentar om General Butt Naked, en tidligere kommandør i den liberiske borgerkrig. Butt Naked hævder selv at have ansvaret for mere end 20.000 drab som kommandør for sin deling af børnesoldater. Det aparte tilnavn henviser til, at han og hans børnesoldater altid drog nøgne i kamp. Generalen er aldrig blevet stillet til ansvar for sine gerninger. Han har – efter eget udsagn – mødt Gud og angret sine synder. Nu er han præst med en hengiven menighed, ikke kun i Liberia, men også i dele af det kristne miljø i USA. Brix drømmer om at trække bukserne af den angrende synder og afsløre hans hykleri. Men han må sande, at det er svært at bryde igennem den store manipulators skinhellige panser.
”Der er ikke nogen bukser at trække ned, han er stadig Butt Naked, han har aldrig været andet. Tiderne er skiftet, Jesus ligger så godt på tungen, bæstet er kravlet i venteposition i hulen. Hvad er forskellen på os? Hvor mange gange har jeg ikke længtes efter at brække en næse? At mærke næserodsknoglen splintre. Hvor mange dyr har jeg ikke haft i sigtekikkerten, trykket på aftrækkeren, nydt drabet, fejret det med en lille selfie, mit trofæ, mig.”
”Febertræet”, s. 76.
I romanens anden del rejser Brix videre til Sierra Leone, hvor han har aftalt at mødes med to danske bekendte. Den ene er digteren og idolet Thomas Boberg. Den anden er Cecilie, der driver en NGO i landet. Hvor den første del næsten kan læses som en journalistisk reportage i al sin verdensvendte sanselighed og indignation, træder den autofiktive introspektion i forgrunden i anden del. Brix’ afrikarejse er – som andres før hans – en rejse ind i mørkets hjerte. Den ydre rejse spejler en indre rejse, hvor Brix må forholde sig til sin egen tendens til at opsøge kaos og rædselsvækkende grænseerfaringer; sin egen dødsdrift. Tematisk er romanen en udforskning af menneskets mørkeste drifter og dets irrationelle dragning mod kaos og død.
Romanen er skrevet i en testosteronpumpet prosa, der ofte vrænger af vrede og væmmelse over både verdens uretfærdighed og fortællerens egne mangler. Den dirrende aggression bliver dog af og til punkteret af en selvironi, der virker som modvægt til ”Febertræets” malende beskrivelser af afstumpet vold og afgrundsdyb fattigdom.
Knud Brix
Knud Brix slog sit navn fast som politisk reporter på Christiansborg, inden han i 2017 udgav digtsamlingen ”Natfolden”, som med ét gjorde ham til persona non grata i magtens haller.
