- Birgitte Duelund Pallesencand.mag., 2015
Intro
Allerede i forordet til ”Aandelige Siunge Koors Første Part” lovede Kingo en fortsættelse på værket, men der skulle gå syv år, før ”Aandelige Siunge Koors Anden Part” udkom i 1681. Kingo har sandsynligvis haft travlt med sit tidskrævende biskopembede, i kraft af hvilket han måtte tage på inspektionsbesøg på det ganske Fyn og de tilhørende øer – og han er nok blevet nødt til at udskyde skrivningen. Alt tyder imidlertid på, at han ikke har stået stille indsigtsmæssigt i den periode. ”Aandelige Siunge Koors Anden Part” markerer et tydeligt skifte i Kingos forfatterskab, der herefter lægger en noget mere desillusioneret tone for dagen.

Thomas Kingo
Thomas Kingo er en af Danmarks største og mest berømte salmedigtere. Han har leveret omkring en fjerdedel af salmerne til den danske salmebog, og han er blevet sunget til højtider over det ganske l...