Lån på biblioteket

Alt bliver oplyst

Jonathan Safran Foer

319 siderUdgivet: 2003

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Karina Søby Madsen
    cand.mag., marts 2020
Hovedforfatter
  • Karina Søby Madsen
    cand.mag., 2006

Intro

I Jonathan Safran Foers debutroman “Everything is Illuminated” fra 2002 (“Alt bliver oplyst, 2003) rejser den 19 årige hovedperson Jonathan Safran Foer fra Amerika til Ukraine for at finde den kvinde, som tilsyneladende har reddet hans bedstefar fra nazisterne. Det eneste spor, han har, er et gammelt, halvt udvisket billede af kvinden samt navnet på sine forfædres by, Trachimbrod, som ikke eksisterer længere. To ukrainere assisterer Foer undervejs: Den unge Alex Perchov samt Alex’ halvblinde og halvsenile bedstefar. Romanens ene lag er fortællingen om rejsen, der udforsker historien fra slutningen af det 20. århundrede og tilbage til Trachimbrods mulige forsvinden og Foers bedstefaders frelse. Alex står for hovedparten af beretningen, og hans manglende engelskkundskaber gør, at sproget ofte er stift og kantet, men også ustyrligt morsomt i sin udforskning af sprogets grænser.

”Fra rummet kan astronauter se folk, der elsker, som en lille lysplet. Ikke lys, nøjagtigt, men et skær, der kan forveksles med lys - en coital stråleglans, der tager generationer at sende som en skat gennem mørket til astronautens øjne. Cirka halvandet århundrede efter at de elskende har skabt gløden - og de selv for længst er lagt i graven -, vil hovedstader kunne ses fra rummet. De vil lyse hele året. Mindre byer vil også kunne ses, men kun ganske svagt.”

“Alt bliver oplyst”, s. 95.

Romanens andet lag forfattes af fortællingens Foer. Her opridses på fantasifuld vis Trachimbrods historie fra det 18. århundrede og frem til nazisternes udryddelse af byen. Fortællingen er spraglet og byder på såvel rabbinere med klare argumenter, babyer der fødes af floder, et indblik i arbejdernes grumme vilkår, en udfoldelse af kærlighedens væsen som en udforskning af Holocaust. Det helt centrale tema i ”Alt bliver oplyst” er identitet. Romanen forsøger at fylde hullerne i erindringen og at udfylde historiens sorte huller med henholdsvis viden og fantasi. Romanens Foer prøver at skabe sammenhæng i sin slægtshistorie, og undervejs undersøger såvel Foer som Alex vitale spørgsmål som: Hvem er jeg? Og hvad skal jeg gøre med dette liv?. Forfatteren Safran Foer undersøger med romanen, hvordan man kan beskrive Holocaust – både igennem hovedpersonens søgen efter sin jødiske bedstefars skæbne, og via Alex’ bedstefar, der må leve med at have været kronvidne til Anden Verdenskrigs jødeforfølgelse. Med blandingen af fiktion og realisme undersøger han fortællerens problem med imagination. Problemstillingen forklarer han selv som følger: “Jeg tænkte, er Holocaust præcis det, som ikke kan forestilles? Hvad er ens ansvar for en histories ‘sandhed’, og hvad er ‘sandheden’? Kan historisk akkuratesse udskiftes med imaginær akkuratesse? Øjet med hovedets øje?.... I stedet for alene at se på, ‘hvordan ting var’, eller ‘hvordan ting kunne have været’, arbejder romanen i spillerummet mellem de to tilgange, og dermed forsøger den at reflektere og afspejle, hvordan ting føles.” (Interview på www.jonathansafranfoerbooks.com).

Jonathan Safran Foer

Jonathan Safran Foers utraditionelle plotstrukturer, fantasifulde behandling af historiske traumer og sproglige finesser har gjort ham til en af de store stjerner på det 21. århundredes litterære s...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger