”Han så på Patty. Jeg går ud fra, at det var en sørgelig bog?
Næh. Det synes jeg faktisk ikke. Patty tænkte sig om. Hun sagde: Jeg fik det bedre af at læse den, meget mindre alene.”
”Alt er muligt”, s. 74.
I kapitlet ”Søster” vender Lucy efter mange år tilbage til Amgash for at besøge sin bror, og ved at fortælle historien fra hans synsvinkel belyser Strout deres fattige barndom fra et nyt perspektiv. I det hele taget kaster Strout lys over, hvordan livet leves i en udkantsby i USA. Alle gemmer skeletter i skabene, og de færreste lever lykkelige liv, men de taler ikke om det. Heller ikke Lucys gamle nabo Patty Nicely, der optræder som hovedperson i bogens andet kapitel. Hun er blevet boende i Amgash, og en dag køber hun Lucy Bartons selvbiografi. Den får hende til at føle sig mindre alene, men hun holder stadig sine hemmeligheder og ensomhed for sig selv. Det gælder alle bogens hovedpersoner. De famler rundt i livet, lyver, snyder og lider, men taler helst ikke med nogen om det.
Således kredser bogen tematisk om ensomhed, livskrise, forliste ægteskaber og fattigdom, men den handler også om menneskers relationer og kærligheden imellem dem, trods alle skeletterne.
Strout kan med få ord, knappe dialoger og velvalgte indre monologer ramme stemninger mellem mennesker, og hun beretter om menneskers ulykke og uformåenhed med stor indsigt, kærlighed og sympati. En af romanens hovedpersoner siger, at man aldrig taler om klasser i USA. Alligevel har Strout med ”Alt er muligt” skrevet et rørende og meget vedkommende portræt af den amerikanske underklasse.
