- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., juli 2020
- Ida Holmegaarduddannet fra Forfatterskolen, 2015
Intro
Ud over romaner og essays skrev David Foster Wallace også noveller. Blandt andet har han bidraget til antologien ”Fødselsdagshistorier” fra 2002, som er redigeret af forfatteren Haruki Murakami, med ”Altid ovenover” (”Forever Overhead”, udgivet for første gang i samlingen ”Brief interviews with hideous men”, 1999). Novellen beskriver en kort scene: en ung dreng bader i en pool og vil springe ud fra den højeste vippe. Det er hans trettenårs fødselsdag. Han bader omgivet af sin familie – sin søster, der leger og sine forældre, der hviler i liggestole ved poolkanten – men alligevel er han alene. Beskrivelsen af scenen er rig på detaljer; lugten af popcorn og klor, lyset der falder hen over poolen og vippen, hvordan trinnene op af stigen til vippen skærer ind i fødderne.

David Foster Wallace
Den amerikanske forfatter David Foster Wallace er både kendt for sin digressive og næsten manisk nysgerrige prosa og for sine essays og reportager om så forskellige emner som hummere, krydstogtskib...