- Charlotte Kiesowstud.comm., 2007
Intro
“Arthur et les Minimoys” fra 2002 (“Arthur og Minimoyserne”, 2006) er første bind i serien om den tiårige dreng Arthur. Han bliver passet af sin mormor i sommerferien i hendes elskede hus ude på landet, hvor hunden Alfred også bor. Det fremgår ikke af historien, hvilket årstal den udspiller sig, men vi befinder os et sted imellem 1900 og 1960. Bilen er i hvert fald en nyopfindelse, og de første lygtepæle er lige blevet rejst i den lille landsby, som både kan ligge i USA og i Frankrig: “Og selv om de første lygtepæle har gjort deres indtog på hovedgaden, så lyser de ned over langt flere hestevogne og cykler end nymodens automobiler”. Det er en hyggelig og ikke alt for fjern fortid, hvor man stadig tror ensidigt og lidt naivt, at europæere i Afrika gjorde et godt stykke arbejde med at civilisere afrikanerne. Men vi befinder os også lige på kanten til en ildevarslende modernitet, som truer med at jævne den landlige idyl med jorden og i stedet opføre betonbygninger. Historien indfanger den tidsånd, der hersker lige på kanten mellem et traditionelt samfund, hvor solidariteten stadig findes, og et moderne samfund, hvor udviklingen accelererer. På den måde emmer bogens stemning af nostalgi.

Luc Besson
“Hvis virkelighedens verden er en atombombe, så er jeg og mine film en aspirin imod atombomben.” Noget i den retning har den kendte filminstruktør Luc Besson, der er bedst kendt for actionfilm og o...