- Tue Løkkegaardcand.mag., 2017
Intro
Romanen ”Austerlitz” (”Austerlitz”, 2003) udkom i 2001 – samme år som Sebald døde i et trafikuheld. Det er fortællingen om Jacques Austerlitz og hans forsøg på at genskabe sit liv og sin erindring om, hvem han er: sit navn, sprog og historie. Fortællingen starter i 1960erne, hvor bogens fortæller møder den arkitektstuderende Austerlitz i en ventesal i Antwerpen med det rammende navn ”Le salle de pas perdus” (”De fortabte skridts sal”). Fortælleren og Austerlitz støder på hinanden gentagne gange både ved tilfælde og efter aftale, og langsomt bliver både fortæller og læser bekendt med Austerlitz’ historie. Vi lærer bl.a., at Austerlitz i 1939 ankom til England som flygtning fra 2. Verdenskrigs Tjekkoslovakiet med de såkaldte børnetransporter, hvor han blev adopteret af et ældre ægtepar. Austerlitz’ biologiske mor interneres i koncentrationslejren Theresienstadt, og Austerlitz forsøger samtidig bl.a. at genfinde de sidste spor af sin far, der var med i modstandsbevægelsen under krigen.

W.G. Sebald
Den tyske forfatter W.G. Sebald døde i 2001 alt for tidligt i en alder af kun 57. Han var uddannet akademiker, og så i litteraturen særligt en form, der kunne krydse flere genrer og grænser mellem ...