- Maria Roslevcand.mag., oktober 2022
- Anna Møllercand.mag., november 2019
- Abigail Josephsenmag.art., 2012
Intro
Dorrit Willumsen modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanbiografien ”Bang” fra 1996. Her skildrer hun den impressionistiske digter Herman Bang (1857 1912), der især er kendt for hovedværkerne ”Stuk”, ”Tine” og ”Ved Vejen”. ”Bang” handler om Herman Bangs liv fra hans opvækst i præstegården på Als frem til hans død under en oplæsningsturné i USA. Herman Bangs liv var præget af meget modgang, og han flakkede omkring i Europa uden nogensinde at falde endeligt til ro. I bogens erindringsglimt følger vi det tragiske tab af hans forældre, hans kamp for at blive både forfatter og skuespiller, hans bundløse gæld og den sædelighedsskandale, som hans første værk ”Håbløse slægter” (1880) vakte. En anden kamp, der prægede Herman Bangs liv, var, at han var homoseksuel, hvilket på daværende tidspunkt var kriminelt. Han mødtes derfor hemmeligt med sine elskere og brændte de breve, han modtog fra dem, så han ikke blev afsløret. Da der i 1906 kørte en større sædelighedssag i København, hvor alle, der var mistænkt for at have forbindelse til det homoseksuelle miljø, blev afhørt, flygtede han til Berlin. Men heksejagten mod ham fortsatte, blandt andet gennem forfatterkollegaen Johannes V. Jensen.

Dorrit Willumsen
Dorrit Willumsens prisbelønnede forfatterskab består af mere end 20 romaner, digt og novellesamlinger, skuespil og erindringer. Hun brød for alvor igennem hos læserne med den historiske roman ”Mar...