- Karina Søby Madsencand.mag., 2016
- Karina Søby Madsencand.mag., 2005
Intro
I "The Waves" fra 1931 (”Bølgerne”, 1994) følger vi de seks venner Bernard, Neville, Louis, Rhoda, Jinny og Susan fra barndommen og til livets afslutning. Deres fællesskab, deres splittelse, deres sorger og glæder, og deres minder. Som læser er man vidne til barndommens leg og den dertilhørende naturlige følelse af at være en enhed, og derefter splittelsen når drengene og pigerne sendes på forskellige kostskoler. Herefter følger ambivalensen i at opdage hinandens forskellige forcer i teenageårene, som de både kan drage fordele af og føle jalousi over. Bernard er historiefortæller, Louis en outsider, der har brug for bekræftelse og succes, Neville er sørgende og søgende, Susan søger livet på landet og moderskabet, Rhoda er usikker og ængstelig, Jinny er en festlig skønhed, og desuden er der Percival, som ikke bærer sin egen stemme i romanen, men som fremstilles af de andre som en art moralsk forfalden helt. Da Percival dør, tager det pusten fra dem alle, for hvad betyder det, at døden har taget plads i den relation/konstellation, som engang virkede ubrydelig?

Virginia Woolf
Virginia Woolfs romaner beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske – med alle vores sårbarheder, forvirringer og kropslige fornemmelser. Hun er en af de centrale forfattere i udvikling...