- Karen Fjordside Pontoppidanstud.mag., 2019
- Susanne Nørgaardstud.mag., 2006
Intro
Renée Toft Simonsens ”Børnene fra Sølvgade” (2019) er et højhastighedseventyr om fire børn, der bor alene i en lejlighed i København, efter at deres mor en dag for ti måneder siden gik ud for at vinterbade og aldrig kom tilbage. Med en stor portion opfindsomhed og snoen sig udenom problemerne holder børnene morens forsvinden hemmelig, mens de i fællesskab klarer hverdagen. Tristan på 15 år laver en solid lasagne og arbejder for cykelsmeden, niårige Kirk er familiens advokat in spe og gør sit for at holde lov og orden. Dét vanskeliggør den 11 årige jegfortæller Katinka imidlertid ved sin hang til at stjæle for at supplere den sjat penge, som hun og seksårige Petra skraber sammen til ved at samle flasker. Når de tre store børn er i skole, passer Petra papegøjen Kaptajn Godt Humør og sine planter, som dominerer lejligheden.

Renée Toft Simonsen
Børnebogsforfatteren Renée Toft Simonsen skriver bøger, der tager udgangspunkt i den virkelighed nutidens børn vokser op i. Emner som skilsmisse, venskab, kærlighed, integration og alternative fami...