- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2010
Intro
Sidste del af trilogien “Cities of the plain” fra 1998 (“Byerne på sletten”, 2000) binder de to hovedfigurer fra “Alle de smukke heste” og “Over grænsen” sammen. Historien foregår i begyndelsen af 1950'erne, og John Grady og Billy Parham arbejder nu sammen på en Ranch i New Mexico, nær den mexicanske grænse. De er blevet ældre, Grady er 20 år, mens Parham er 28. John Grady er nu en ægte cowboy og den bedste hestetæmmer i miles omkreds, men har stadig mange af de følsomme træk som drengen fra “Alle de smukke heste”. Parham er desillusioneret ovenpå oplevelserne i “Over grænsen”.

Cormac McCarthy
Cormac McCarthys forfatterskab er grænseoverskridende i mere end én forstand. Dels beskæftiger han sig med overgangene mellem modsætninger som voksenliv og barndom, godt og ondt og fornuft og irrat...