- Julie Lystbæk Hansencand.mag., juni 2019
- Pia Andersen Høgcand.mag., 2007
Intro
Bål, barrikader og et liv fyldt med kærlighed og fællesskab. Peter Øvig Knudsens bog ”BZ. Du har ikke en chance tag den. Et familiedrama” (2016) beskriver livet som BZ'er i 1980'ernes Danmark. Livet med fællesmøder, fællesspisning og protester blomstrede op i en sort tid med kold krig og ungdomsarbejdsløshed. Det er en tid, som ifølge Øvig Knudsen er ved at sive ud af den kollektive bevidsthed, hvilket har bidraget til hans motivation til at skrive bogen. Han flirtede selv med bevægelsen som ung, og tankerne om at skrive en bog om BZ dukkede blandt andet op under hans arbejde med Blekingegadebanden, som flere medlemmer af BZ ifølge politiets arkivmateriale havde opsøgt i fængslet.

Peter Øvig Knudsen
Journalist Peter Øvig Knudsen har sat sig for at undersøge den moderne danmarkshistories største dramaer og dybeste selvbedrag. Gennem dokumentariske beretninger blotter han det 20. århundredes ømm...
