”I dag fælder de elmetræerne i min gade. Jeg har mit røde sæt på. Jeg vil ikke dø. Jeg vil ikke dø! Tænk at nogen af dem er over 500 år gamle.”
”Dame til fornuftige priser”, s. 52.
”Dame til fornuftige priser” er en aparte men også charmerende koncept- og fotobog i A4-format, der deler spaltepladsen ligeligt mellem fotokopierede udklip fra gamle dameblade og ultrakorte tekster i stor tekststørrelse og simpel syntaks. Teksterne er nok indbyrdes sammenhængende og fortællende, men nærmer sig i opsætning og intonation et lyrisk udtryk, som vi også finder andre steder i det ellers prosa-dominerede forfatterskab. Historien om en ung kvindes store og (mest) små hverdagsproblemer fortælles i et tørt og klukleende leje. Det foregår væsentligt nok udelukkende i gennemsigtig førsteperson, hvilket udstiller og latterliggør den skrøbelige og usikre hovedperson. Hun er håbløst (og særdeles ugengældt) forelsket i en bager, og bogen igennem forsøger hun at score ham. Forgæves og ubehjælpsomt.
I hovedpersonens dagdrøm er livet let og glamourøst, sådan som det er på de flankerende damebladsfotografier. Virkeligheden har imidlertid svært ved at følge med idealerne, og det er nemt at se igennem den tynde fernis af selviscenesættelse, når udtalte first-world-problems fremstilles som dybdegående eksistentielle kriser. Bagved titter en sart og tvivlende kvindefigur frem i al sin naive men også elskelige selvoptagethed. Blendstrups umiddelbart nådesløse bid i en stereotyp kvindefigur er således først og fremmest en kærlig og undrende hyldest til det modsatte køn, hvis opstyltede uudgrundelighed bogen netop begærer.
