- Michelle Mølgaard Andersenjournalist, august 2026
Intro
I 2020 udkom ”Le pays des autres” (”De andres land”, 2022), der er første bind i et trebindsværk af en slægtsfortælling, der er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie. Romanen foregår i Marokko fra slutningen af anden verdenskrig frem til midten af 1950’erne, en tid præget af kolonial uenighed og politisk uro. Landet er stadig styret af den franske kolonimagt, men er under tiltagende pres fra de nationalistiske bevægelser, der kæmper for landets uafhængighed.
Han reagerer med stolthed, hårdhed og vrede. Samtidig føler Mathilde en fremmedgørelse ved at have bosat sig i et land med en kultur, der ligger så langt fra hendes egen. Hun skriver breve hjem til sin familie, hvor hun får livet på landet til at lyde lige så eventyrligt og eksotisk som Karen Blixens ”Den afrikanske farm”. Men sandheden er, at hun længes efter friheden og det moderne liv, og hun føler sig fanget, fordi hun er reduceret til at være hustru og mor i et patriarkalsk system.
Omkring parret følger vi en række bipersoner, der tydeliggør de sociale hierarkier og de politiske og kulturelle forskelle. Herunder Amnies bror Omar, en ung nationalist, der kæmper for Marokkos uafhængighed og opretholdelsen af maskuline idealer, og søsteren Selma, der som kvinde er underlagt familiens sociale kontrol. ”De andres land” er en roman om identitet, køn, kolonialisme, tradition og forandring.

Leïla Slimani
Den fransk-marokkanske forfatter, journalist og samfundsdebattør Leïla Slimani er en af de vigtigste intellektuelle stemmer i nyere fransk litteratur.