- Abigail Josephsenmag.art., 2013
- Samuel Krygierjournalist
Intro
Den 35 årige parisiske undersøgelsesdommer Jeanne Korowa er hovedpersonen i “La forêt des mânes” fra 2009 (“De døde sjæles skov”, 2011). Hun bliver gennem en anden undersøgelsesdommer indblandet i en tredobbelt mordsag: Ligene af tre kvinder er blevet fundet i Paris. De er alle delvist parterede med tandmærker på knoglerne. Jeannes kollega bliver også myrdet, og Jeanne beslutter sig for at forfølge sagen på egen hånd, selvom hun officielt ikke er sat på den. Derhjemme har hun rod i kærlighedslivet, og hun er så desperat, at hun får iværksat en aflytning af psykiateren Féraud, som hendes ekskæreste konsulterer. Tilfældigvis kommer hun her til at overhøre en far, der fortæller om sin voksne søns voldelige tilbøjeligheder og smag for blod. Hun føler sig med det samme overbevist om, at denne søn er den morder, hun leder efter. Hendes efterforskning af de tre kvindemord fører hende på en rejse til Nicaragua og Argentina, hvor flere lignende, kannibalistiske mord finder sted. Det viser sig, at et netværk af forbrydere tømmer fattige for blod, som sælges til USA og til vilde børn i de døde sjæles skov.

Jean-Christophe Grangé
Den franske forfatter Jean Christophe Grangé har skrevet en række medrivende spændingsromaner om mystiske sammensværgelser og hensynsløse seriemordere. Lige siden det internationale gennembrud med ...