- Mette Marie Zacher Sørensencand.mag., maj 2021
- Christian Bauncand.mag., 2013
Intro
Christian Dorphs digtsamling, ”de sidste mange år har det handlet om børn”, er et antal følsomme refleksioner og minder over barndom, parforhold og moderens sygdom. Digtsamlingen, som er fra 2009, består af syv dele, der tilsammen rummer 35 digte. Digtene er korte, og de fleste består blot af en enkelt strofe. Der er ingen store bogstaver eller tegnsætning. I stedet bruges ekstra afstand mellem ord og linjer til at indikere pauser. Det giver en luftig og svævende fornemmelse og påpeger, at grænser og regler er sat på standby. Alle digtene er præget af det intime og personlige og af en følelse af smertelig selvbiografi – ”det her ønske (om at huske) gør mig usikker min hjerne fungerer ikke” (s. 16) og ”disse erindringer er som udslæt” (s. 20).

Christian Dorph
Christian Dorph rammer skarpt både krimiens hårdtslående realisme og poesiens fine følsomhed. Karrieren begyndte for knap 30 år siden med poesi, har i mange år rummet sprudlende krimier og er nu ce...