Lån på biblioteket

de sidste mange år har det handlet om børn

Christian Dorph

62 siderUdgivet: 2009

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Mette Marie Zacher Sørensen
    cand.mag., maj 2021
Hovedforfatter
  • Christian Baun
    cand.mag., 2013

Intro

Christian Dorphs digtsamling, ”de sidste mange år har det handlet om børn”, er et antal følsomme refleksioner og minder over barndom, parforhold og moderens sygdom. Digtsamlingen, som er fra 2009, består af syv dele, der tilsammen rummer 35 digte. Digtene er korte, og de fleste består blot af en enkelt strofe. Der er ingen store bogstaver eller tegnsætning. I stedet bruges ekstra afstand mellem ord og linjer til at indikere pauser. Det giver en luftig og svævende fornemmelse og påpeger, at grænser og regler er sat på standby. Alle digtene er præget af det intime og personlige og af en følelse af smertelig selvbiografi – ”det her ønske (om at huske) gør mig usikker min hjerne fungerer ikke” (s. 16) og ”disse erindringer er som udslæt” (s. 20).

”jeg lukker ned for mit humør jeg venter på at du skal blive træt af mig jeg venter på at du skal blive til musik det er en leg vi har det er en måde at sige det på det er en måde at gentage”

”de sidste mange år har det handlet om børn”, s. 37.

Værket indledes med sætningen ”din kjole sidder skævt”, og man placeres som læser straks i digter-jegets begærlige, maskuline og æstetiske blik, som er tilstede i hele værket.

Den første titel, man møder, er ”luksus”, som dækker over ni korte digte med udgangspunkt i at være barn. Disse digte slår vigtige temaer an om død og følelsesmæssige relationer: ”min barndoms fantasi: at dø jeg forestillede mig min fars og mors sorg når jeg døde” (s. 15). Digtene handler om at forstå sin historie og sit forhold til andre, og ad denne vej at forstå sig selv.

Digter-jeget beskriver, hvorledes han anretter sine barnlige gravsteder og reflekterer over modtagelsen af sin død hos sin familie. Den første grav er under spisebordet, næste grav i haven og tredje grav i klitterne. Denne serie steder peger på en udvikling og frigørelse fra ”i hjem”, til ”udenfor hjem”, til ”væk fra hjem”. Klitterne som sted er netop nær havet og får dermed konnotationer af frihed, bevægelse og fremmede kyster. De gamle hændelser, minder og relationer er ”bag et forhæng”, en Dorph-metafor for at mindes.

Digtene har, udover deres melankoli, en livsbekræftende side, med megen humor og erotik i sætninger som ”æblerne skriger på pik” (s. 31) og ét-linje-digtet ”jeg sætter tænderne i din søde kandiserede røv” (s. 58).

Christian Dorph

Christian Dorph rammer skarpt både krimiens hårdtslående realisme og poesiens fine følsomhed. Karrieren begyndte for knap 30 år siden med poesi, har i mange år rummet sprudlende krimier og er nu ce...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger