- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., juni 2020
Intro
Vi er tilbage i provinsbyen Løsning i Jacob Skyggebjergs roman ”Der går min klasselærer” fra 2020. Fortællingen udspiller sig omkring år 2000 og består af to spor. I det første spor møder vi mobbeofret Stig – eller Fiskepik, som han blot kaldes. Stig har hele sin skoletid været nederst i elevhierarkiet, og mobningen synes kun at eskalere: ”Jeg kunne jokke pløkkerne ud af kæften på dig lige nu, Fiskepik! (...) For de fleste handler drillerierne bare om at have det sjovt. For sådan nogle som Kasper Nielsen handler det om at udslette. Der er en uundværlig kriblende nydelse i det – at være en destroyer.” (s. 116). Historien bliver et studie i mobningens nedbrydende væsen og provinsbyens tvivlsomme fællesskab. Det, som i sidste ende bliver dråben, der får bægeret til at flyde over for Stig, er oplevelsen af, at dem, der skulle hjælpe ham, svigter.

Jacob Skyggebjerg
Jacob Skyggebjerg debuterede i 2013 med romanen ”Vor tids helt” om en ung mands rejse fra en hård opvækst i en jysk provinsby til en turbulent tilværelse i hovedstaden. Romanen er delvis selvbiogra...
