- Maria Roslevcand.mag., juni 2022
- Maria Roslevcand.mag., 2014
Intro
I 2009 udgav Chimamanda Ngozi Adichie novellesamlingen ”The Thing Around Your Neck” (”Det du har om halsen”, 2010). Samlingen består af 12 historier, der på forskellig vis handler om at være bundet til Nigeria, hvad enten livet leves i landet eller som immigrant i USA. Udover at have rødder i Nigeria har næsten alle historiernes fortællere også til fælles at tilhøre den akademiske middelklasse eller overklasse. Samlingen portrætterer altså mennesker, der alle har et håb om og en tro på, at de vil og kan få et godt liv med kærlighed, uddannelse, jobs osv. Det er mænd og kvinder, der kæmper for det gode liv, men som på grund af race, køn eller Nigerias politiske situation i højere grad oplever tab, skuffelse og ensomhed. Selvom flere af historierne også er kærlighedshistorier, emmer de af ulighed og uretfærdighed.

Chimamanda Ngozi Adichie
Den nigeriansk amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie bliver ved med at imponere anmeldere verden over. Mængden af fornemme priser vidner om den litterære succes, og hendes roman ”Americana...