Lån på biblioteket

Det store århundrede

Jan Guillou

547 siderUdgivet: 2011

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Karina Søby Madsen
    cand.mag., 2018
Hovedforfatter
  • Bo Tao Michaëlis
    litteratur- og kulturanmelder, 2001

Intro

Romansuiten ”Det store århundrede” består p.t. af fem historiske romaner, men Guillou planlægger omkring ti værker. De tre første romaner ”Brobyggarna” fra 2011 (”Brobyggerne”, 2011), ”Dandy” fra 2012 (”Dandy, 2012) og ”Mellan rött och svart” fra 2013 (”Mellem rødt og sort”, 2013) handler alle om de tre brødre Lauritz, Oscar og Sverre, som omkring år 1900 rejser fra Vestnorge til Tyskland. Troen på teknik, videnskab og fremgang summer ved fortællingens begyndelse, krydret med tyskvenlighed og suppleret med Guillous særkende: maskulinitet.

”Han smilede ved sig selv, da han gik ned ad trappen. Udenomsægteskabelige børn var åbenbart højst uventet blevet familiens speciale. Denne gang havde han gudskelov kunnet modtage den chokerende besked uden at forfalde til vredesudbrud; velsagtens det, Johanne mest af alt havde frygtet.”

”Ikke at ville se”, s. 254.

I fjerde bind fra 2014, ”Att inte vilja se” (”Ikke at ville se”, 2014), drejer Guillous fokus mod Norge, nærmere bestemt mod den succesfulde brobygger Lauritz Lauritzens liv i Kramfors. Hans kærlighed til Tyskland får ham til at stole på tysk sejr i Anden Verdenskrig, men familien er delt, og hans døtre Rosa og Johanne er henholdsvis medarbejder i efterretningstjenesten og kurér for ”Hjemmefronten” – en del af den norske modstandsbevægelse.

”Ikke at ville se” er inddelt i seks kronologiske kapitler. Den starter med kapitlet ”1940” midt i Lauritz’ velhavende middelklasseliv med familiejul og brobygningsarbejde. Kapitlet ”1945” på kun seks sider afslutter romanen (og krigen) trist og dramatisk med en ”pulverisering” af Dresden.

Stilistisk består romanen af megen dialog, som giver nærvær, og derudover af mange refleksioner fra Lauritz’ indre liv. Guillou bevæger sig gennem et utal af samfundslag i romanen med udgangspunkt i Lauritz’ højere middelklasse og får belyst de samfundsmæssige aspekter af krigsårene grundigt. Romanen behandler flere emner, som er relevante for en nutidig læser – fra fremkomsten af kræft til spørgsmålet om abort. Det femte bind, ”Blå stjärnan” fra 2015, (”Blå stjerne”, 2015) foregår i samme tid som ”Ikke at ville se”, men følger Lauritz’ døtre Rosa og Johanne, af englænderne kaldet Blå Stjerne, i deres hemmelige og farlige arbejde i Norges modstandsbevægelse.

Jan Guillou

Den svenske journalist, tv medarbejder og forfatter Jan Guillou fandt i 1986 en veritabel guldmine, da han udsendte sin første roman om den adelige og venstreorienterede agent og greve Carl Hamilto...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger