- Louise Rosengreencand.mag., april 2022
Intro
”Konbini ningen” fra 2016 (”Døgnkioskmennesket”, 2019) er en kort samtidsroman, der handler om den 36 årige Keiko Furukura. Hun lever i Tokyo, hvor hun bor alene i en mikroskopisk lejlighed. Hun er single, jomfru og trives med at arbejde i Smile Mart døgnkiosken uden for Hiiromachi Station. Den er det, der på japansk kaldes en konbini, hvis navn ligesom det engelske convenience store understreger, at butikkens mål er at være et så bekvemt og behageligt sted at handle som overhovedet muligt. Kiosken har åbent døgnet rundt, og der er næsten ingen grænser for, hvordan det pligtopfyldende personale skal tilgodese kunderne og deres behov. De ansatte, der er klædt i uniformer og inden hver vagt bliver briefet i fællesskab af butikschefen, fremstår som en hel lille høflighedshær, der er oplært i at smile og hilse ens og venligt på de handlende samt placere varerne korrekt.

Sayaka Murata
Sayaka Murata er blevet kult i sit hjemland, Japan, på grund af sine korte romaner, der i et enkelt sprog og med til tider groteske og makabre narrative digressioner udfordrer nogle af det moderne ...