- Karina Søby Madsencand.mag., 2007
Intro
Felix Krull er både hovedperson og fortæller i den vaskeægte gavtyveroman “Bekenntnisse des Hochstaplers Felix Krull” fra 1954 (“Felix Krull. En svindlers bekendelser”, 1955). Han sidder nemlig som 40 årig og ser tilbage på sit særdeles oplevelsesrige og kontrastfulde liv, der starter med, at han ser dagens lys i Rhinprovinsen få år efter det tyske riges grundlæggelse. Her vokser han op med en far, som er indehaver af et champagnefirma, og selv om champagnen er dårlig og indtjeningen ligeså, så er boblerne steget familien til hovedet. Det giver sig eksempelvis udslag i, at Felix dagdrømmer om at blive konge eller kejser, og at forældrene holder mange levende og livlige fester med byens mest excentriske personer, lige indtil champagneproppen springer af med et brag, da virksomheden går konkurs.

Thomas Mann
Hvis man ønsker at blive klogere på den tyske ånd i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede, er Thomas Mann manden at gå til. Debutromanen “Buddenbrooks” gav øjeblikkeligt Mann anerk...