- Marianne Kiertznerjournalist, 2006
Intro
I “Flere historier om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel” fra 1997 hører vi mere om de fire ualmindelige søstre, der bor sammen med deres opfinderfar og deres cirkushund i huset ved siden af den søde nabokone Katrine. Søstrene vil gerne have en ven, men ingen af byens børn må lege med dem. De bestemmer sig alligevel for at blive venner med farvehandlerens søn, Anton Glad. For han har heller ingen andre venner og er på trods af sit lystige navn ikke særlig glad. Heller ikke selv om han kommer fra en ’rigtig familie’ og får renset ører hver eneste uge. Anton vil i virkeligheden ikke lege med piger, men han bliver overbevist af søstrenes humør og sjove påfund. Samtidig dukker søstrenes ukendte kusine Allis op. Hun er en temmelig rå tøs, der bander, svovler og kaster med knive. Men hun tisser også i sengen om natten, og søstrene kan godt gætte, at det er fordi, det børnehjem, hun er stukket af fra, ikke er noget særlig sjovt sted at være. I slutningen af historien arrangerer Alfa, Beo, Ditte og lille Edel en cirkusforestilling. Alle byens børn kommer og ser den og finder ud af, at de fire søstre måske slet ikke er så tossede endda. Og Anton beviser, at han godt kan finde ud af at grine.
Birgit Strandbygaard
Uanset om Birgit Strandbygaard skriver for børn eller voksne, handler hendes bøger om dem, de andre ikke må lege med. Og hendes grundlæggende pointe er, at det altid er de specielle mennesker, der ...
