- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., april 2018
Intro
Glenn Christians ”Grusomhedsudstillingen” (2015) er udkommet som en del af forlaget Arenas Donna Wood projekt. Donna Wood er en oplæsnings og udgivelsesplatform, som har den dialogiske litteratur i højsædet. Udgivelserne i Donna Wood serien forholder sig alle sammen til et litterært forlæg, som en forfatter inviteres til at omskrive efter forgodtbefindende. Glenn Christians valg af bog til omskrivning er den amerikanske sci fi forfatter J.G. Ballards ”The Atrocity Exhibition”. Den amerikanske kultforfatter William S. Burroughs har skrevet forordet til Ballards bog, og det forord er også blevet oversat som en del af bogen. Her får man at vide, at ”et biluheld kan være mere seksuelt stimulerende end pornografiske billeder.” (s. 3).

Glenn Christian
Glenn Christian har udgivet fjorten bøger, og har i den bevægelse, man må læse forfatterskabet som, bevæget sig længere og længere ud på et sprogligt overdrev. Han skriver vilde, syrede landskaber ...