- Anne Vindumcand.mag., maj 2024
- Pia Andersen Høgcand.mag., 2014
Intro
I 2011 udgav Dy Plambeck romanen “Gudfar”, der er fortællingen om Uffe, hans mor Tenna og hans guddatter Petring. Romanen er struktureret i tre afsnit, hvor det første følger Uffe i København og på motorcykeltræf i 1970’erne, det andet følger Tenna og hendes mænd i 50’erne og det tredje følger Uffe, der som voksen er flyttet hjem til Tenna samt Uffes guddatter Petring, der er autonom på Nørrebro i 00’erne. Med synsvinkel hos skiftevis Uffe og Tenna får man en hel familiehistorie oprullet gennem nutidsskildringer og tilbageblik i alle tre afsnit.

Dy Plambeck
Dy Plambeck har siden sin debut med “Buresø fortællinger” i 2004 interesseret sig for mennesker. Særligt den tidlige del af hendes forfatterskab er befolket af provinsens originale og farverige kar...