”Efter sejren ved Bat-Mat-Karo drog guppiernes hær eller ‘Bibliotek’ i triumf ind i Chup By. Ved synet af Mudra gjorde mange chupwalaer fælles sag med guppierne. Chupske skønjomfruer løb snotnæsede ud på de iskolde gader ...”
“Sarun og eventyrhavet”, s. 164-65.
“Harun og eventyrhavet” er finurlig og fantasifuld og indeholder et vigtigt budskab til voksne. I centrum for de fantastiske oplevelser er barnet Harun, hvis berømte historiefortæller af en far (Rashid) har mistet evnen til at fortælle. Fortælleren har hidtil fået sin inspiration fra Eventyrstrømmenes hav, men den diktatoriske Khattam-Shud har nu forurenet fortællingernes flod i et forsøg på at forhindre og ødelægge alle historier.
Khattam-Shud søger at betvinge det frie udtryk og fantasien, fordi alle fortællinger repræsenterer en verden, som han ikke kan kapere og kontrollere.
Ligheden mellem eventyrets destruktive Khattam-Shud og virkelighedens Khomeni (eller for den sags skyld en politisk regent i et totalitært regime) er slående. Under den fantastiske fortælling gemmer sig således en kritik af restriktiv kulturpolitik, et forsvar for ytringsfriheden, for friheden til at udtrykke sig samt til kunstnerisk imagination.
Ligeledes kan man finde en kritik af Vesten i værket, for mens Khattam-Shud regerer i mørket, et mørke som han er afhængig af, så har Æggehovederne i landet Gup stoppet månens rotation for at sikre sig, at solen evindeligt skinner på dem. Det kan således læses som en kritik af, at Vesten har taget patent på lyset: På frihed, på demokrati, på viden, mens en stor del af verden lades isoleret og undertrykt.
