- Rasmus Lund Nielsencand.mag., januar 2023
Intro
Eske K. Mathiesens digtsamling ”Herbarium” udkom i 2002 på Gullanders Bogtrykkeri. Med titlen herbarium menes også en samling pressede og tørrede plantedele eller hele planter, og bogen er passende illustreret af kunstneren Anton Jakobsens bløde sort hvide tegninger med eksempler på Danmarks vilde flora. Digtsamlingen er derfor illustrerede og poetiske iagttagelser af naturen. Størstedelen af digtene er uden titel, og de virker derfor som en række nedslag i det, forfatteren har fået øje på ud ad vinduet. Pludselig ser han ét, så noget andet, som han fører til protokol, og det greb bliver tydeligere og tydeligere i det sene forfatterskab. Det sidste digt derimod har titlen ”Jelena Guro”, der var en russisk futuristisk maler, dramatiker, digter og forfatter.

Eske K. Mathiesen
Forfatter og folkemindeforsker Eske K. Mathiesen er småtteriernes poet og historiefortæller. Han levede fra 1944 til 2021 og udgav en lang række digte, historier og børnebøger på bittesmå forlag og...