”Hvad sygdom er andet end endnu en prøvelse. At være sat på prøve, fremmed for sig selv. Fremmed for den anden.”
”Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme til”, s. 19.
Blandt andet er forfatteren Herta Müller en fiktiv figur i novellen ”Little Boy, Fat Man”. Her sidder hun efter den kolde krig sammen med en kræftsyg landmand, der er angst for kommunismen, mens hun med sin baggrund som tysk mindretal i Ceausescus Rumænien kender denne grundlæggende angst. På den måde etablerer Jørgensen et slægtsfællesskab de to imellem, der er synonymt med det slægtskab, Jørgensen selv føler med de udstødte og anderledes, og ikke mindst de der kommer fra Udkantsdanmark. Dette slægtskab bliver tydeligt i flere af de øvrige noveller, deriblandt ”Verdens gamle lyd”.
Angst og underkuelse er centrale emner. Arbejdet og/eller statsmagten stavnsbinder kroppene og gør karaktererne ufri. Underkuelsen sidder i dem. Ligeledes kuer sygdom mange af karaktererne, og sygdom spiller i det hele taget en central rolle i mange af novellerne.
I ”Ham den lange” er det arbejderen i 1930’erne, der bliver slidt ned af sit knoklearbejde, og i ”Verdens gamle lyd” er det kræft, der får has på en kvinde fra landet. Romanens udsagn synes at være, at kroppen aldrig er fri, men at forfatterens evne til at se sig selv udefra kan give en form for frihed – via muligheden for at forandre.
