- Anne Vindumcand.mag., marts 2024
- Signe Juul Kraftjournalist, 2012
Intro
Det eksistentielle hovedtema i Julie Sten Knudsens debut, digtsamlingen ”Hjem er en retning” fra 2011, er identitet og identitetsdannelse. Bl.a. tematiseres det moderne samfunds individualisering og forventning om selvrealisering. Forhold, som skaber konflikter i jeget, der på den ene side oplever, at der er krav og forventninger fra omgivelserne, og på den anden side oplever selv at stå med det fulde ansvar. Konflikten ses i følgende eksempel, som også kommer ind på den søgen efter grænser, der finder sted, når individet har til opgave at definere sig selv og verden omkring sig: ”Hvad er det egentlig/ jeg spiser til frokost?/ Hvad tid er det normalt/ at gå i seng? Det må du selv ligge/ og rode med. Jeg elsker den hånd/ der tværer mit ansigt/ rundt i mudderet. Nu overskrider/ en eller anden igen/ mine grænser. Politiet/ griber ikke ind.” (s. 13 14).

Julie Sten-Knudsen
Julie Sten Knudsen debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Hjem er en retning”, hvor hjem skal forstås i en bred betydning, og hvor det lyriske jeg er optaget af at søge sit eget sprog og definere sig...