- Karina Søby Gulmanncand.mag. og journalist, maj 2026
- Karina Søby Gulmanncand.mag. og journalist, 2015
Intro
50 korte fiktionsstykker af en sides penge eller tre og med hver deres titel udgør ”Hovedstolen” fra 1998. Titlen er en hilsen til Per Højholts ord om, at “man ikke må tage af hovedstolen”, som Hesselholdt desuden vender godt og grundigt på hovedet. For det er lige netop, hvad hun gør: tager af hovedstolen i form af barndommen. Alle tekststykker kredser om et barns univers, hvor hver tekst byder på oplevelser og tanker om mor, far, bedsteforældre, kammerater, ting og steder. Som læser sanser man verden gennem barnet: dens dufte, farver, lyde, indtryk. Vi indsnuser eksempelvis hestepærernes duft, møder Månekællingen der spiser mænd, ser Gud og universet åbenbare sig og træder ind i bedsteforældrenes stue, der er en æske, som bliver endnu mere æske, når gardinerne rulles ned, og vi oplever, hvordan stuen truer fra alle sider. Og vi erfarer sammen med pigen, hvordan selv bedsteforældrene, der fremstår som en enhed, alligevel er forskellige, som når bedstefar jokker pigen over fingrene, og hun tænker ”og det var dér for foden af trappen, hvor han stod og ikke kunne trøste, at det gik op for mig, at han var forskellig fra mormor.” (s. 46).
Christina Hesselholdt
Christina Hesselholdt skriver i et sart sansende og poetisk sprog, der ofte er krydret med en forførende fandenivoldskhed, en legende flertydig humor og karakterer, der står delvist kuldsejlet i ti...
