- Anna Møllercand.mag., oktober 2023
Intro
Hiroko Oyamada udgav ”Ana” (”Hullet”, 2022) i 2014, hvor kortromanen – novellaen – indbragte hende en af Japans største litteraturpriser. Fortælleren er den 29 årige kvinde Asahi, der sammen med sin mand Muneaki er flyttet fra Tokyo til landet, hvor de har fået lov til at bo gratis som svigerforældrenes naboer. Muneaki er blevet forflyttet med sit arbejde, og derfor har Asahi sagt sit job op som løstansat for at blive hjemmegående uden børn. Asahis tidligere kollegaer misunder hende det nye ’drømmeliv’, men Asahi trives ikke med de indholdsløse, varme og ensomme dage på landet. Asahi iagttager den lidt uhyggelige farfar, der vander haven, selvom det regner, og imens smiler han et underligt bredt smil, selvom han lader til ikke at forstå Asahi.

Hiroko Oyamada
Hiroko Oyamada udvisker grænsen mellem fantasi og virkelighed i den surrealistiske ”Hullet”, hvor kvinden Asahi følger efter et mystisk væsen og falder i et hul, og den japanske forfatter vandt ove...