Lån på biblioteket

Hvide blomster

Sissel-Jo Gazan

506 siderUdgivet: 2020

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., oktober 2025
Hovedforfatter
  • Mette Marie Zacher Sørensen
    cand.mag., 2010

Intro

Sissel Jo Gazans roman ”Hvide blomster” fra 2020 har en ekstremt dyster overordnet tematik om børnemishandling. Vi følger den 14 årige Jenny, der bor med sin kærlige mor Kisser, som er tatovør og grøntsagsavler på Samsø. Jenny er meget tæt på den jævnaldrende kusine Tessa, og romanens handling igangsættes, da Tessas mors plejedatter Bettina forsvinder. Herefter er der huse, der brænder og mænd, der falder ned fra skrænter. Mens politiet aktivt efterforsker sagerne på øen, gransker Jenny sin egen slægts historie og får blandt andet moderen til at afsløre, hvad Tessas far, Onkel Jimmy, gennem sit liv har været udsat for.

”Det er, som om alle voksne omkring os har en fælles hemmelighed, som Tessa og jeg for Guds skyld ikke må få del i. Der foregår noget i skovens mørke, mens de bliver ved med at skubbe os ud i lysningen, så vi kan lege teselskab med vores dukker og tro på julemanden. Det er lykkedes dem indtil nu. Tessa er alt for sitrende og urolig af væsen til at opdage, når vi bliver afledt, men mig narrer de ikke længere. Jeg er blevet seismografisk af at sidde stille og observere naturen og af at leve sammen med Kisser.”

”Hvide blomster”, s. 221.

I bogens efterord beskriver Sissel-Jo Gazan, at alle cases i romanen trækker på virkelige tilfælde, og at nogle af disse har været tæt på hendes eget liv.

Igen trækker forfatteren på sin viden som biolog, denne gang med en tematik om planter og botanik. Jenny arver sin oldefars herbarium og nyder at sidde og sortere de gamle frø, samt selv at indsamle og tegne sjældne blomster på øen.

Som før i forfatterskabet leger Sissel-Jo Gazan med forholdet mellem fakta og fantasi og blander gamle ekskursionsberetninger fra Botanisk Haves arkiver med en til lejligheden selvopfunden Afrodite-nellike. Det fantasifulde og fiktive er med til at gøre de grusomme beretninger læsbare, uden at de mister deres alvor. På samme måde er Jenny som synsvinkelbærer med til at balancere læserens adgang til det horrible. Hun er jeg-fortæller, og sproget er billedrigt med detaljer om tatoveringsteknikker, plantearter og sociale dynamikker. Jennys alder giver hende en status mellem barn og voksen, mellem uskyld og viden. Jo mere viden, man som læser får gennem historien, desto større kan følelsen af afmagt synes, men romanens pointe synes at være, at selv en fiktiv fortælling på sin egen måde kan være en form for hævnakt over de historiske tilfælde, hvor børn er blevet gjort fortræd.

Sissel-Jo Gazan

Sissel Jo Gazan kredser i sit forfatterskab om det sære menneskeliv og vores møder med hinanden. Værkerne fra det tidlige forfatterskab udfolder sig løsrevet fra tid og sted, mens en samtidig reali...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger