- Karen Fjordside Pontoppidanstud.mag., 2015
Intro
Hans Davidsen Nielsen debuterede som romanforfatter i 2014 med ”Hypokonderens død” om den midaldrende Morten Richter, der er vellidt universitetsunderviser, men kummerlig forsker og derfor har en fyreseddel hængende over hovedet. I tillæg hertil er han hypokonder – dét i en sådan grad, at han fyres af den person, han som fraskilt og med få venner er mest i kontakt med; sin læge. Da han tilmed bliver slået ned i metroen og får erklæret uhelbredelig kræft, burde hans verden bryde sammen. I stedet får overfaldet og kræftdiagnosen Morten til at sætte sit liv i perspektiv, og pludselig befinder han sig i Pakistan, dybt rodet ind i det danske forsvars efterretningstjenestes kamp mod terror. Men hvad der starter som Mortens personlige udviklingsprojekt bliver til slut hans endeligt.

Hans Davidsen-Nielsen
Som journalist hos Politiken og tidligere ved Weekendavisen og Jyllands Posten er Hans Davidsen Nielsen et kendt navn i nyhedsverdenen, og gennem sine skarpt skildrede faglitterære værker om de dan...
