- Maria Høher Larsencand.mag., december 2018
Intro
Malene Ravns slægtsroman ”I dine øjne” (2018) er baseret på virkelige personer og hændelser, inspireret af en venindes familiehistorie. Den handler om den kinesiske tryllekunstner Lai Fun, der kommer til København i 1902 for at deltage i den kinesiske udstilling i Tivoli. Han bliver i Danmark og gifter sig med Agnete. En provokeret abort i hendes teenageår har efterladt Agnete ufrugtbar, og hun får aldrig et barn sammen med Lai Fun. Men i en sen alder gør Lai Fun den 19 årige Gudrun gravid, da han er i Aalborg for at optræde. Da han stadig er gift med Agnete, vil han ikke have noget at gøre med sønnen, der kommer til at hedde Erik, og Gudruns forældre presser deres datter til at anbringe det uægte barn på et børnehjem i Aalborg med henblik på bortadoption. Gudrun har dog svært ved at give slip på sin søn, og hun henter ham nogle år efter, da hun er blevet gift med Alfred.

Malene Ravn
Malene Ravn demonstrerer med sit forfatterskab på tre romaner, at hun både mestrer at skrive den korte roman, der dirrer af fortættet drama, og den store slægtsfortælling med et stykke Danmarkshist...