- Anne Vindumcand.mag., 2012
Intro
Thøger Jensens debut, novellesamlingen ”I vores familie kan vi ikke lide ubåde” fra 1998, er en samling af 39 meget små noveller. De fleste kan være på en enkelt side, og mange af dem er lige så meget en situationsbeskrivelse eller et tableau, som det er en novelle. Fælles for novellerne er, at de beskriver en tilstand eller et afgørende øjeblik i et menneskes liv. Ofte er det hverdagslige elementer, der er genstand for novellerne, og vi hører om, hvordan en kvinde altid åbner flåede tomater på terrassen af frygt for eksplosive dåser, en pige der taber en tand i et tog og en mand, der deler sin vandseng med campingkøleskabet og konens symaskine, når hun ikke er hjemme. I titelnovellen giver de 11 linjers novelle forklaringen på, hvorfor de i den familie ikke kan lide ubåde: Da onkel Niels i 1942 var på havet ud for Shetlandsøerne, blev coasteren Monsunen torpederet af en ubåd. Efter ulykken måtte Niels klamre sig til skroget i det kolde vand, mens angrebslystne makreller spiste tre af hans tæer og en lille bid af skulderen.

Thøger Jensen
Thøger Jensen skriver bittesmå romaner og ultrakorte novellesamlinger, men på trods af værkernes diminutive omfang, er historierne storslåede og karaktererne rige. Jensen er eminent til at opfange ...